
Hos FysioDanmark i Helsinge tilbyder vi kvalitetssikret fysioterapi til dig, der døjer med smerter, skader eller gener.
Hvad er fysioterapi?
Fysioterapi handler om at forbedre kroppens bevægelighed, styrke og funktion. Gennem målrettet behandling, øvelser og vejledning hjælper fysioterapeuten med at lindre smerter, forebygge skader og genoptræne kroppen efter sygdom eller skade. Behandlingen tager altid udgangspunkt i dine behov og dit niveau, så du kan opnå en mere velfungerende hverdag.
Din første konsultation starter med en grundig samtale og undersøgelse, så vi kan forstå din konkrete situation. Herefter laver vi en skræddersyet plan med behandling og evt. genoptræning, der sikrer de bedste resultater. Undervejs guider vi dig, så du altid føler dig velinformeret.

Hvad kan vi tilbyde dig?
Vores erfarne fysioterapeuter hjælper dig hurtigt tilbage til en smertefri og stærkere hverdag.
Derfor vælger mange os:
-
Personlig og målrettet behandling
-
Hurtige og holdbare resultater
-
Kombination af behandling og træning
-
Fysioterapeuter med høj faglighed
Hos FysioDanmark Helsinge får du en behandling, der tager udgangspunkt i dig og dine mål.
Hovedpine – professionel undersøgelse og behandling
Tilbagevendende hovedpine kan påvirke din hverdag markant og gå ud over både koncentration, energi og livskvalitet. For at kunne behandle hovedpine bedst muligt er det vigtigt først at forstå, hvilken type hovedpine der er tale om, og hvilke faktorer der spiller ind.
Hos os tilbyder vi grundig undersøgelse og behandling med udgangspunkt i efteruddannelse inden for diagnostik og behandling af hovedpine. Vi arbejder med en faglig og individuel tilgang, hvor vi ser på både dine symptomer, din historik og de belastninger, der kan have betydning.
Vi kan blandt andet hjælpe ved spændingshovedpine, migræne og cervikogen hovedpine, som stammer fra nakken. Behandlingen tilpasses altid den enkelte og kan bestå af undersøgelse af nakkens funktion, behandling af muskulatur og led, relevante øvelser samt rådgivning om, hvordan du bedst håndterer og forebygger dine symptomer.
Målet er ikke kun at reducere smerterne her og nu, men også at skabe større forståelse for din hovedpine og give dig redskaber til at opnå en mere stabil og velfungerende hverdag.
Hvis du oplever tilbagevendende hovedpine, er du velkommen til at kontakte os for en vurdering.
Hjælp til svimmelhed
OBS: Har du fået akut anfald af svimmelhed, som udløses ved stillingsændring af hovedet, kan det være øresten. Dette kan vi ofte diagnosticere og behandle med det samme. Kontakt Casper direkte via formularen nederst på siden og han vender tilbage til dig hurtigst muligt.
Svimmelhed kan påvirke hverdagen meget mere, end man lige tror. For nogle føles det som en konstant uro i kroppen. For andre kommer det i anfald, når de vender sig i sengen, rejser sig, bevæger hovedet eller opholder sig i travle omgivelser.
Casper er uddannet i vestibulær diagnostik og rehabilitering igennem fra IVRT, som er det førende institut i svimmelhed og vestibulær genoptræning. Det betyder, at jeg kan hjælpe med en grundig vurdering af dine symptomer og tilrettelægge et individuelt forløb, der tager udgangspunkt i netop din situation.
Mange former for svimmelhed kan bedres med den rette undersøgelse, information og målrettede øvelser. Vestibulær rehabilitering er en træningsbaseret behandling, som har til formål at hjælpe hjernen og balancesystemet med igen at samarbejde bedre. Træningen/behandlingen tilpasses altid den enkelte og kan blandt andet være relevant ved øresten, efter påvirkning af balancenerven, ved balanceusikkerhed, synsudløst svimmelhed og længerevarende svimmelhedsproblematikker.
I et forløb hos mig er der fokus på at finde frem til, hvad der udløser dine symptomer, og hvordan vi bedst kan hjælpe dig videre. Behandlingen kan bestå af:
-
undersøgelse af balance- og svimmelhedssymptomer
-
vurdering af hovedbevægelser, blikstabilitet og balance
-
vejledning og tryghed i forhold til dine symptomer
-
målrettede øvelser til hjemmet
-
gradvis genoptræning, så du bedre kan vende tilbage til almindelige aktiviteter
Målet er ikke bare, at du skal “holde svimmelheden ud”, men at du får en bedre forståelse af dine symptomer og konkrete redskaber til at mindske dem. Du er meget velkommen, hvis du oplever:
-
Øresten
-
svimmelhed ved stillingsskift eller vending i sengen
-
usikkerhed eller ubalance, når du går
-
svimmelhed efter virus eller påvirkning af balancenerven
-
ubehag i butikker, trafik eller andre synsintense omgivelser
-
længerevarende svimmelhed, som begrænser dig i hverdagen
Målet med behandlingen er, at du føler dig mere tryg i din krop, får bedre balance og kan vende tilbage til det, der er vigtigt i din hverdag.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er fysioterapi?
Fysioterapi er behandling, der hjælper med at forbedre kroppens bevægelighed, styrke og funktion samt lindre smerter og forebygge skader.
Skal jeg have en henvisning fra lægen?
Nej, du kan kontakte en fysioterapeut direkte. En henvisning kan dog give tilskud fra den offentlige sygesikring.
Består behandlingen kun af øvelser?
Nej, behandlingen kan bestå af en kombination af øvelser, manuel behandling, vejledning og træning afhængigt af dit behov.
Hvordan tilpasses behandlingen?
Behandlingen tilpasses individuelt ud fra dine mål, dit niveau og din hverdag, så du opnår de bedst mulige resultater.
.png)