På klinikken har vi en InBody 770 kropssammensætningsscanner.
Inbody 770 er en af de mest præcise kropskompositionsmålere i verden. Resultatet er i 90% af tilfældene det samme som ved en DEXA-scanning (den mest præcise målemetode der bl.a. bruges i forskningssammenhænge og på hospitalerne).
Med målingen får du et detaljeret udskrift af resultatet, hvor du bl.a. kan se din fedtprocent, muskelmasse, fedtmassen, hvor meget fedt du har omkring de indre organer og forskellen mellem denne komposition i højre og venstre side af kroppen. Den kan også måle din hvileforbrænding m.m.
Den mest præcise måling er tidligt på dagen efter toiletbesøg og før morgenmad. Det vigtigste er nu, at den næste måling er med samme udgangspunkt som den forrige.
En indbodyscanning koster 200,- og kan foretages ved drop in, hvis vi har tid eller bookes, så du er garanteret en tid.